Qanilaarneq

- en skulptur på Vestre Kirkegård

I 2018 afsløredes skulpturen Qanilaarneq, som er et kunstværk på Vestre Kirkegård. Skulpturen er udhugget af fire grønlandske sten fra hver af de tidligere fire storkommuner i Grønland. Det er direktør Leise Johnsen fra Det Grønlandske Hus i København, der har taget initiativ til kunstværket.

- Efter godt 5 fantastiske år i Grønland, vendte jeg efteråret 2013 tilbage til København. Jeg begyndte hurtigt at savne den grønlandske natur: havet, luften og klipperne. Min søgen efter Grønland bragte mig til Den Grønlandske Afdeling på Vestre Kirkegård i København, men heller ikke her fandt jeg helt, hvad jeg søgte. Der måtte være andre, der havde det ligesom jeg. Jeg tog derfor initiativ til at få skabt en stenskulptur med sten fra Grønland, siger Leise Johnsen.

Stenene er doneret af hver af de fire kommuner Kommuneqarfik Sermersooq, Qeqqata Kommunia, Qaasuitsup Kommunia og Kommune Kujalleq, som har stået for det store arbejde at finde og uvælge hver en sten, få den skåret ud af grundfjeldet og få den pakket og gjort klar til transporten til Danmark. Royal Arctic Line har doneret transporten af de fire sten, og Augustinus Fonden, NAPA, Dronning Margrethe og Prins Henriks Fond, A.P. Møller Fonden og Den Grønlandske Fond har støttet projektet.

Kunstneren bag skulpturen er Bolatta Silis-Høegh. Hun forklarer, at hun havde en grønlandsk inussuk, en varde, i tankerne, da hun skabte skulpturen.

- Jeg tænkte, at vi har brug for et pejlemærke på Vestre Kirkegård. Inussuk betyder direkte oversat - noget der minder om et menneske. Den tanke kunne jeg lide. Stenene har store menneskeproportioner. De er en slags menneskesten, som man kan finde trøst hos.

Den største af stenene vejede 12 tons, inden stenhuggeren gik i gang, og de tonstunge sten har været en udfordring for Bolatta Silis-Høegh, hvor hver en lille forandring krævede skitser, modeller, maskiner, kraner og massevis af kommunikation. Men hun er glad for resultatet:

- Vi har så mange forfædre liggende her på Vestre Kirkegård. Jeg har selv mange relationer og venner på kirkegården, så jeg er meget beæret over at kunne bringe kunst og et lille stykke Grønland ind på pladsen. Det giver mig ro.