Menu

torsdag 13. december kl 10.00 - fredag 01. februar kl 16.00

Modige mænd og Arktis

Som oldebarn af Tobias Gabrielsen, som var deltager på Danmark-Ekspeditionen (1906-08), har Maliinannguaq Marcussen-Mølgaard fra barnsben haft en fascination og nysgerrighed omkring de store Grønlandsekspeditioner. Netop denne fascination har været drivkraften bag hendes kommende udstilling ”Modige mænd og Arktis”, der kan ses i Det Grønlandske Hus fra d. 13. december 2018 og frem til d. 1. februar 2019.

Udstillingen består af 10 malerier med motiver fra Danmark-ekspeditionen og 15 værker med farverige motiver fra de grønlandske sagn og myter, samt nogle stykker fra Maliinannguaqs fødeby, den nu nedlagte kulmineby, Qullissat.