Menu

torsdag 06. april kl 10.00 - fredag 19. maj kl 16.00

KERAMIK OG ANDRE MATERIALER af Kristine Spore Kreutzmann

PERIFERI af Sissi Møller


Kalaallit Illuutaat - Det Grønlandske Hus går foråret i møde med en fælles udstilling af to spændende unge kunstnere - Kristine Spore Kreutzmann og Sissi Møller. Sammen vil de udstille keramik, malerier og grafik.

Kristine har for nyligt åbnet eget keramikværksted i Nuuk og Sissi er tilknyttet Galleri Kbh Kunst i København. Fra d. 6. april og frem til den 19. maj udstiller de sammen i Det Grønlandske Hus, under to forskellige temaer.

Keramik og andre materialer

Kristine har arbejdet eksperimentelt ved at kombinere keramik med senetråd, skind og andre naturlige materialer. Hun arbejder også med maleri, som vil være at se i udstillingen. Selv fortæller hun:

Jeg prøver altid at finde metoder hvorpå jeg kan bruge grønlandske materialer i keramikken på en ny og anderledes måde, jeg finder inspiration i vores grønlandske natur og vores traditionelle metoder i ben og stenarbejder, og i skindsyning. I mit arbejde vil man ikke finde de motiver, som oftest bliver brugt i grønlandsk kunst, men et mere abstrakt billede af naturen, kulturen og jagten.

www.kristinesporekreutzmann.com

 

Periferi

Sissi er særdeles produktiv og har i de seneste par måneder både lavet nye værker til denne udstilling og en kommende udstilling i Sisimiut.

Min arbejdsproces i forhold til denne udstilling har været en interesse for former - organiske såvel som geometriske. I min grafik har jeg arbejdet på en nærmest malerisk måde. Det er interessant for mig at arbejde med teksturen og se dybden der opstår. - Sissi Møller.

http://www.kbhkunst.dk/sissi-mller