Menu

torsdag 01. december kl 10.00 - onsdag 08. februar kl 16.00

ORDET-(ASSILIAQ) af Lisbeth Karline Poulsen & Niviaq Korneliussen

og

VARM IS af Anne Mette Ehlers


Fernisering onsdag den 30. november kl. 17-19.

 

I december og januar viser Kalaallit Illuutaat - Det Grønlandske Hus to spændende udstillinger, der på hver deres måde indbyder til eftertanke.

 

ORDET-(ASSILIAQ)

Kunstneren Lisbeth Karline Poulsen og forfatteren Niviaq Korneliussen gik i 2015 sammen for at lave et fælles projekt med afsæt i sprogdebatten i Grønland. Duoen satte sig for at undersøge både de positive og de negative holdninger og følelser, der knytter sig til debatten, ved at inddrage mange forskellige personer og de sociale medier. Det mundede ud i udstillingen Ordet-(assiliaq), hvor bogen og det skrevne medie findes blandet ind i installationer, fotografier, digte og videokunst.

Hør de to udstillere fortælle om deres projekt til Nuuk TV her.

 

VARM IS

Journalist og fotograf Anne Mette Ehlers står bag fotoudstillingen Varm is, der tager beskueren med på en rejse til den efterhånden verdensberømte Ilulissat Isfjord. Billederne af isfjordens blåhvide verden af eventyrlige former og mønstre manifesterer naturens råstyrke, men vækker eftertanke om dens sårbarhed og menneskers ansvar. Fotoudstillingen kan ses som fotografens anderledes forsøg på at vække den enkeltes engagement i forhold til klimaforandringer og som et forsvar for nature.

Læs mere om Anne Mette Ehlers, isfjorden og udstillingen på www.varmis.dk.