Menu

Akti​viteter i Ajamut

 

Kom og vær med i vores aktiviteter i Ajamut.

 

Ajamuts ugeplan er:

Mandage fra 10:00-12:00 / 13:00-14:30

CV optimering og jobsøgningsdage. Medbring egen bærbar pc- Har du brug for at få kigget dit CV igennem? Vi gennemgår dit CV, laver forslag til forbedringer og stiller skarpt på dine kompetencer. Vi har masser af kaffe, the og vand i Ajamut. Max antal deltagere pr gang: 5. Så er der en god chance for, at vi når hele vejen rundt, uden at det går for stærkt.

Tirsdag lukket for aktiviteter men Cafe Ajamut har åben og serverer kaffe, the og vand. 

Onsdage fra 10:00

Mødregruppen Anaanat mødes fra kl. 10:00. Er du nybagt mor, gravid og trænger du til at få fornyet dit netværk og være sammen med andre grønlandske mødre, så kom og vær med sammen med Anaanat. Vi hygger med kaffe, the, frugt og måske lidt boller, m.m. Vi kan svare på de fleste spørgsmål og får I brug for, at vi tager fat i en sundhedsplejerske til viden og læring om spædbørn, tumlinger m.m. så finder vi også ud af det. Kom glad! Kontakt Malene på mgo@sumut.dk / tlf. 54 30 02 77 eller Inuk på ip@fgb.dk / tlf. 24 85 34 69.

Torsdage fra 10:00-13:30

Kreativ torsdag. Kom med dit håndværk og vær med til hyggedage med kreative sysler. Har du ikke materialer, så har vi forskelligt garn, strikkepinde, perler og synåle, rester i sælskind, så vi kan sy vores egne små tasker m.m. Kom glad! Max antal deltagere: 5 pr gang.

Fredage fra kl. 10:00-12:00

Let motion. Har du brug for at svinge arme og få pulsen op, så kom i Ajamut. Her træner vi nemme motionsformer til god musik. Max antal deltagere: 5. Vi sørger for god afstand imellem os. Brager solen udenfor, så går vi ud. Vi kan også gå ture i f.eks. Botanisk have og se på hverdagens mirakler med en kande kaffe fra Ajamut under armen. Max antal deltagere til udendørs aktiviteter: 10.

Vil du være med til vores tilbud, så ring eller skriv til Malene, eller kom blot forbi og få mere information. Tlf. 54 30 02 77 / mail: mgo@sumut.dk