Menu

Gratis undervisningmateriale

- til grundskolen og gymnasierne

Dagens Grønland er målrettet elever fra 4.-8. klasse i den danske grundskole. Men flere af temaerne kan bruges af indskolingselever samt ældre elever i 9. klasse og på højere niveauer. Se Dagens Grønlands lærervejledning for et detaljeret overblik herom.

Der gøres både brug af tekst, billeder, film, lyd mm. Samtidig er portalen interaktiv, så eleverne kan oprette et login og gemme deres personlige noter og arbejdsplaner. Materialet er bygget op over 13 temaer med en række underemner. Blandt temaerne er for eksempel turisme, klimaforandringer, transport og kultur. Hvert af emnerne består af en række aktuelle grønlandske dilemmaer, som eleverne kan forholde sig til, alt imens de får indblik i grønlandske forhold. Ud over en lang række elevartikler og faktaartikler indeholder Dagens Grønland også omkring 130 baggrundsartikler, skrevet af forskellige fagpersoner med ekspertise i grønlandske forhold. Baggrundsartiklerne er tænkt som faglig inspiration til lærerne, ligesom de også vil kunne anvendes som undervisningsmateriale på ungdomsuddannelserne.

Levende Grønland er et filmbaseret undervisningsmateriale målrettet de gymnasiale uddannelser. Det er baseret på dokumentarfilmene Sumé - Lyden af en revolution (2014), Lykkelænder (2018) og Håbets Ø (2019) og indeholder arbejdsopgaver til fagene dansk, mediefag, samfundsfag og historie.

Sitet er baseret på et grundigt nyt tekstmateriale og opgaver, udviklet i tæt samspil med gymnasiefaglærere. Tekstmaterialet udspiller sig i en dynamisk balance med nøje udvalgte klip fra de tre film, ligesom sitet indeholder referencer til andre værker og interviews med de instruktører, som står bag filmene.

 

Spørgsmål til skoletjenesten

Har du spørgsmål til skoletjenesten, ang. besøg, online materialer eller andet skriv til hge@sumut.dk og vi vender snarest tilbage.