Menu

onsdag 05. september kl 17.00 - kl 19.00

(OBS:Kalaallisut ataani atuarneqarsinaavoq)

Bogpræsentation af Per Scavenius Jensens klassiker ”Den grønlandske kajak og dens redskaber” fra 1975 i en nyrevideret og opdateret udgave.                              

Arkitekt Per Scavenius Jensens bog blev om nogen katalysator for en fornyet interesse og en genopblomstring omkring kajakken. Det var det værk, som for første gang samlede de mange, men spredte oplysninger om kajakken. Kajakkens og dens tilhørende redskabers udvikling og forbedring over tid blev beskrevet grundigt i form af tekst, figurer, tavler og et par enkelte fotos. Men det der gjorde bogen enestående var Scavenius Jensens egne indsamlede oplysninger og opmålinger af kajaktyper i de forskellige egne af Grønland. Det gjorde han under sine mange rejser som ansat arkitekt hos Grønlands Tekniske Organisation (GTO) fra 1955 og frem til 1970.

Med Scavenius Jensens akkurate arkitekttegninger og opmålinger med de rette forhold og mål ved hånden, blev det pludseligt muligt at bygge ens egen kajak og udfærdige fangstredskaber i de rette dimensioner. I løbet af 1980-erne blev det mere og mere almindeligt at se kajakroere sejle rundt i havneområdet eller ud for byen i Grønland. Det gav en ny dimension i det grønlandske kulturliv, da de mange kajakroere i så godt som alle byer og bygder organiserede sig i lokale kajakforeninger med et deraf voksende krav om at genindføre nationale kajakmesterskaber, der førhen var blevet afholdt til aasiviit (sommerfangst- og handelssteder) langs hele kysten. I dag afholdes der årligt Grønlandsmesterskaber i kajak, opdelt i forskellige discipliner og aldersgrupper – samt køn.

Bogen er i denne nye udgave gennemgået og rettet i forhold til de nye resultater der er fremkommet inden for Grønlandsforskningen. F.eks. er kapitlet Historisk oversigt skrevet helt om på grund af de mange arkæologiske udgravninger og nye fund fra de senere år. Arkitekt Per Scavenius Jensens gode ven, kurator emeritus Niels-Kristian Petersen – kaldet Umelik af sine grønlandske venner og bekendte – har stået som redaktør for den nyreviderede og opdaterede udgave af bogen.

Der er endvidere tilføjet mange nye illustrationer. Et billedgalleri af fotos i sort/hvid fra forfatterens mange rejser i Grønland fra 1955 til 1970 er udarbejdet med fotos af kajakker og grønlændere i bygder og større byer. Nye farvebilleder med kajakker på fangst og den kendte fanger Manasse Mathæussen af fotograf Rolf Müller er tilføjet i bogen.

Bogen bliver officielt præsenteret for presse og publikum onsdag den 5. september, kl. 17-19 i Det Grønlandske Hus i København. Der vil selvfølgelig også være mulighed for at købe bogen til den nette sum af 299,95 kr.

 

onsdag 05. september kl 17.00 - kl 19.00

KALAALLISUT:

Per Scavenius Jensenip 1975-mi atuakkiaa malunnaateqarluarsimaqisoq "Den grønlandske kajak og dens redskaber" nutaanngorsarsimasoq ullutsinnullu naleqqussarsimasoq nittarsaanneqassaaq.

Arkitekt Per Scavenius Jensenip atuakkiaa kalaallit qajaata toqqorsivinniit annillugu soqutiginartiinnarnagu nutaamilli amerlasuunit atorneqaqqilerneranut suliniuteqarnermi pingaaruteqarluinnarsimavoq. Tassami kalaallit qajaat pillugu paasissutissarpaalussuit naqitani assigiinngitsorpassuarni siammarsimallutik ilaannakoorraasut atuakkami siullermeerutaasumik ataatsimoortillugit pissarsiarineqarsinnaalerput. Qaannap piniutitaasalu ukiorpassuit ingerlaneranni qanoq piorsarneqarsimaneri sukumiisumik ersersinneqarput allaatigalugit, titartaganngorlugit, uuttortakkanik katersianngortissimasut titartagaatiliaralugit assilisallu marlussunnguit atorlugit. Taamaakkaluaq atuakkap allanit tamanit pingaarnerussutigiligarai paasissutissat Scavenius Jensenip nammineq katersorsimasai qaannanillu Sinerissami inoqarfiit assigiinngitsuneersunik uuttortarlugillu nalunaarsuisimanera. Taama suliaqartarsimavoq 1955-miit 1970-p tungaanut Grønlands Tekniske Organisationimi, GTO-mi, arkitektitut atorfeqarluni Nunatsinni nunaqarfippassuarnut utikalluni angalasarnerminut atatillugu.

Scavenius Jensenip illussanik titartaasartutut ilinniarsimasani iluaqutalugit qaannat uuttortarsimasani eqqoqqissaartunik qanoq angissuseqarnissaannik uuttuutai ilanngullugit titartaganngortissimasai qissimigaarlugit kalaallimut inuusuttumut sapernarunnaariataarpoq – imaluunniit kalaalivittut oqarluaannarluni unamminarsivoq – nammineq pigisassamik qaanniornissaq saaqqutit eqqortumik angissusilersukkat ilanngullugit. 1980-kkunnilumi takornartaajunnaarpoq Nunatsinni illoqarfiit nunaqarfiillu umiatsialiveqarfiini avatinnguinilu qajartortunik takulluni. Ullumikkut kalaallit kultureqarnerat kingumut pisuuneruleqqippoq qajartortartunngortut inoqarfinni tamangajanni peqatigiiffiliortitermata tamatumalu malittaanik aamma piumasarineqaleraluttuinnalermat nuna tamakkerlugu qaannamik unammersuartitsisaleqqinnissaq, soorlumisooq siulitta Sinerissami sumiiffippassuarni aasiveqarfigisartakkaminni katersuussimatillutik nuannarineqartaqisumik qaannamik sukkaniuttarsimasut. Ullutsinnilumi Nuna tamakkerlugu qaannamik unammersuarnerit ingerlanneqartarput unammissutit assigiinngiiaartarlutik ukioqqortussutsinullu aggulussimasarlutik – soorluttaaq angutinut arnanullu immikkoortinneqartartut.

Atuagaq naqiteqqinneqartigani misissorluarneqarsimavoq iluasisariaqalersimasullu aaqqinneqarlutik, Nunatta oqaluttuarisaaneranik ilisimatusarnerni paasisat nutaat najoqqutaralugit. Soorlu kapitali Historisk oversigt nutaanngorlugu allaqqinneqarsimavoq itsarsuarnitsanik misissuinermi assaanikkut nassaat kingulliit najoqqutaralugit. Arkitekt Per Scavenius Jensenip ikinngutitoqaa, kurator emeritus Niels.Kristian Petersen – taagorneqartoq Umelik kalaallinit ilisarisimasaminit ikinngutiminillu – atuakkamik iluarsaassinermi nutaanngorsaanermilu aaqqissuisuuvoq.

Amerlanerungaartunik nutaanik assitalersorsimalerpoq. Atuakkiortup 1955-miit 1970-p tungaanut Nunatsinni angalasarnerpassuarmini assilisarsimasaasa qalipaateqanngitsut nunaqarfinneersut illoqarfinnillu anginerulaartuneersut qajartaqarlutillu kalaalertaqartut ilanngussuunneqarmata. Aamma ilanngunneqarput assiliisartoq Rolf Müllerip qajat piniariartunik kiisalu piniartorsuaq ilisarisimaneqarluartoq Manasse Mathæussenimik assilisarsimasaasa nutaanerusut qalipaatillit ilaat.

Atuagaq pisortatigoortumik tusagassiorfinnut atuartartunullu nittarsaanneqassaaq pingasunngorneq 5. september, nal. ualikkut tallimaniit arfineq marluk tungaannut Kalaallit Illuutaanni Københavnimiittumi.