Menu

torsdag 13. december kl 19.00 - kl 21.00

Hvordan kan vi forbedre grønlandske patienters oplevelser under deres behandling på Rigshospitalet?

Indlagte patienter på Rigshospitalet og patienter som opholder sig på det grønlandske patienthjem, har ofte ingen eller kun lidt kendskab til det danske samfund når de kommer for at blive behandlet.

Nogle er indlagt i længere tid eller opholder sig på patienthjemmet i lang tid, andre i kort tid. Nogle ledsages af et familiemedlem, andre kommer alene.

Er du grønlandsk studerende og har du lyst til at komme med ideer til hvordan grønlandske patienters behandlingsophold i Danmark kan forbedres, så mød Naalakkersuisoq for Sundhed Martha Abelsen torsdag den 13. december kl. 19-21 i Det grønlandske Hus i Løvstræde 6. Der er kaffe, the og kage.