fredag 12. oktober kl 18.00 - kl 23.59
Det Grønlandske Hus deltager endnu engang i Kulturnatten i København. Denne gang er temaet Qulleq - Lys i Mørket.
Tryk for et større billede.
Fedtstenslampen blev brugt som lys- og varmekilde i de kolde, mørke vintermåneder. Lyset og mørket har altid haft en særlig betydning i et land, der er henlagt i mørke om vinteren og badet i lys om sommeren. Man har traditionelt set fejret de forskellige årstiders lys eller mørke. For eksempel bliver den første solopgang og vintersolhvervsdagen fejret, ligesom at nordlyset har en særlig plads i det mytiske univers.
Køb dit kulturpas i Kultur- og Informationsafdelingen i Det Grønlandske Hus eller ved indgangen den 12. oktober.