Menu

torsdag 15. november kl 16.00 - kl 18.00

Lektor fra Ilisimatusarfik Annemette Nyborg Lauritsen fremlægger resultaterne af den nye rapport Livline til verden, som er en udredning af bistandsværgeordningen til grønlandsk dømte.

Siden 1970’erne har Det Grønlandske Hus i København koordineret arbejdet med bistandsværger til grønlandske forvaringsdømte og retspsykiatrisk dømte. Men med åbningen af den nye lukkede anstalt i Nuuk er det endnu uafklaret, hvad der skal ske med dette arbejde fremover.

Rapporten kommer med en lang række anbefalinger til arbejdet med bistandsværgeordningen i fremtiden. Ved arrangementet fremlægger Annemette Lauritsen disse anbefalinger.

Arrangementet er gratis, åbent for alle, og der serveres kaffe og te.