KProjekt "Kammak" 
 

[kam´mak] kammerat sb., -en, -er

 

29. sepetmber 2011
Mentorforløbende er endnu ikke igangsat da proejektet stadig er under opbygning
 

At etablere en mentorordning for nyankomne grønlændere, med det formål at reducere yderlig forekomst af udsatte og hjemløse grønlændere i Danmark.

 

Som grønlænder er man født med dansk statsborgerskab og bliver derfor betragtet som dansker ved ankomsten til Danmark, hvilket i praksis betyder, at der ikke er noget modtagelsessystem som for andre migrationsgrupper. Det forventes dermed af grønlændere, at de er funktionelle danskere fra ankomsten. Men det er de ofte ikke, og ca. 20 % oplever store problemer med at navigere i det danske system. I denne situation vælger mange at søge hjælp hos andre grønlændere i stedet for at opsøge et dansk system (socialvæsen), de ikke kender, og hvor de ofte møder sprogbarrierer. De grønlændere, de nyankomne har mulighed for at opsøge, er ofte de ”tilgængelige” grønlændere, der er at finde på gaden og på ”grønlænderværtshuse”. Mødet med disse, samt et stort behov for et grønlandsk samvær, der opstår som konsekvens af at befinde sig isoleret i Danmark, indebærer hurtigt, at mange nyankomne bliver opslugt af de tilgængelige grønlandske fællesskaber. Det medfører dog ofte enten en start på, eller en eskalering af et allerede eksisterende misbrug, som i manges tilfælde først opstår i mødet med disse fællesskaber i et miljø af udsatte grønlændere og dermed i deres møde med Danmark. Samtidig har det grønlandske fællesskab en fastholdende effekt på de grønlændere, der opsøger dem, fordi behovet for fællesskab er så stort, at det trumfer ønsket om at finde fodfæste i en tilværelse uden for misbrugs- og hjemløsemiljøet.

 

Mentorordningen er til modtagelse og hjælp til de nyankomne grønlændere, der mangler sociale og kulturelle ressourcer til at etablere en tilværelse, som ikke indebærer et liv som udsat i Danmark.

Kammak skal baseres på principperne om hjælp til selvhjælp, empowerment og integration. Der satses på at vende spiralen ved en positiv tankegang, hvor man hjælper de bedste fungerende af de svage, således at der også skabes muligheder for denne gruppe, for at undgå en deroute og dermed nå bunden blandt de allersvageste, før man bliver tilbudt hjælp.

Der er stort fokus på, at brugerne skal kunne lære at klare sig selv i det danske samfund. Mentorerne skal hverves i allerede eksisterende netværk af ressourcestærke grønlændere, bosat i Danmark. Disse personer skal på baggrund af frivilligt arbejde fungere som mentorer for nyankomne grønlændere, der har problematiske fremtidsudsigter i det danske samfund på grund af mangel på socialt og kulturelt overskud og den mangelfulde modtagelse fra det danske system.

 

Mentoren skal som udgangspunkt kun være tilknyttet tre måneder ad gangen, hvorefter den nyankomne skal have etableret sig i et netværk og opnået kompetencer til at kunne klare sig på egen hånd.

Mentorordningen skal udstråle at være kompetencegivende. Det er vigtig at udsende en positiv signalværdig for at undgå en stempling og stigmatisering af målgruppen.

 

Nyankomne grønlændere, der endnu ikke har en tilværelse som socialt udsatte, men som ved ankomsten til Danmark er i risikogruppen for at påbegynde en social deroute i mødet med det danske samfund. Den seneste opgørelse over indvandring fra Grønland til Danmark stammer fra Den Nordatlantiske Gruppes fakta hæfte (2007), der viser, at indvandringen anno 2000-05 var på 1.574 personer, hvilket gennemsnitligt vil sige lidt over 300 personer årligt.

Netværk af velfungerende grønlændere, der ønsker at fungere som mentorer og forbedre de nyankomnes chancer for at undgå en tilværelse som socialt udsat grønlænder og derved forbedre deres levevilkår og livskvalitet.

Begge grupper består af ligeligt mænd og kvinder i alderen 20-60 år. Dog med en overvægt af unge mellem 20-35 år.

 

 

Mål: At reducere forekomsten af socialt udsatte grønlændere i Danmark blandt gruppen af nyankomne.

 

At forbedre de nyankomnes chancer for at undgå en tilværelse som socialt udsat grønlænder og derved forbedre deres levevilkår og livskvalitet. Således skal de nyankomne, der har haft kontakt med projektet, udstyres med kompetencer til at begå sig i Danmark, samt opbygge et netværk der modvirker ensomhed, isolation og misbrug, så de kan fungere som aktive og velintegrerede borgere i det danske samfund.

 

Ca. 20 procent lever et liv som socialt udsatte. Målet er, at mentorordningen ved udgang af den pilotperiode har opnået at nedbringe antallet med minimum 1/3 af de grønlændere, der i mødet med det danske samfund påbegynder en social deroute og et liv som socialt udsat pga. af manglende sociale og kulturelle ressourcer.

 

Der har siden Socialministeriets udgivelse af Hvidbog om socialt udsatte grønlændere i 2003, været i et stort fokus på denne gruppe, men det er endnu ikke lykkedes at reducere denne gruppe i det danske samfund, tværtimod synes den til stadighed at vokse. Kammak vil tage hånd om problemet på en måde, hvor målgruppen nås inden kontakten med de tilgængelige drukfællesskaber etableres, hvor erfaringer viser, at mange nyankomne påbegynder deres social deroute og nedtur i det danske samfund. De grønlændere, der kommer succesfuldt gennem den første periode i Danmark, vil kunne tage del i mentornetværket og hjælpe andre nyankomne grønlændere. Det vil være en selvforstærkende virkning, og på sigt vil man kunne mindske antallet af grønlændere, der ved mødet med Danmark bliver kastet ud i et liv som udsat. Kammak er en enkel løsning, der giver både mentor og nyankomme grønlændere en mulighed for at udfolde empowerment i det danske samfund i stedet for at skulle samles op af sociale instanser efterfølgende.