Menu

torsdag 07. juni kl 10.00 - fredag 03. august kl 16.00

INSIDE-OUT

af Jukke Rosing


Fernisering den 6. juni 2018 kl. 17-19. Kunstner Gukki Nuka holder åbningstalen og forfatter Iben Mondrup læser et digt op. Ferniseringen er åben for alle.

Fotograf Jukke Rosing giver os et indblik i en verden fyldt med spørgsmål og uafklaret identitet.

De fleste af os oplever på et tidspunkt i vores liv at blive udfordret på identiteten, men hvordan føles det, når man hele tiden bliver mødt med andres holdninger til, hvem man bør være på baggrund af ens udseende? Ens nationale tilhørsforhold?

Som dansktalende grønlænder bliver Jukke Rosing tit mødt med undren og forudindtagede meninger. Men hvem er det hun skal retfærdiggøre sin eksistens over for?

 

Kort om Jukke Rosing 

Jukke Rosing (Angiuk Sara Kleist Rosing Gausten) er født i Nuuk i 1984.

I 2008 flyttede hun til København for at gå på Fatamorgana, Danmarks Fotografiske Billedkunstskole, som hun afsluttede i januar 2009.

Jukke fik kunst og det sundhedsfaglige ind med modermælken, og det er derfor ikke overraskende at det er her hendes hjerte og virke er.

Ud over at Jukke arbejder med fotokunst, arbejder hun også i den Sociale Hjemmesygepleje, hvor hun tilser socialt udsatte.

Jukke er dansktalende grønlænder, hvilket har bragt sine glæder og sorger. Dette vil Jukke, i denne udstilling, italesætte.