Menu

fredag 06. oktober kl 10.00 - fredag 17. november kl 16.00

FACES // KIINNERNERIT

Ivalo Frank & Jessie Kleemann


Hvordan reagerer vores ansigt, når vi giver en holdning til kende? Hænger det viste og det sagte sammen? Og kan vi deraf aflede en sandhedsværdi?

Mød de to kunstnere, Ivalo Frank og Jessie Kleemann, når Kalaallit Illuutaat - Det Grønlandske Hus i København inviterer til fernisering på udstillingen FACES // KIINNERNERIT torsdag den 5. oktober.

I udstillingen stilles vi så at sige ansigt til ansigt med Ivalo Franks ekspressive tegninger, hvor ansigtsudtryk er vækket til live gennem kul, kridt, trækul og oliefarver. Hvor Ivalo Frank har skabt billederne, har performancekunstner og forfatter Jessie Kleemann skabt ordene. Ideen er at give det talte ord et visuelt spejlbillede og at nuancere det sagte med det usagte. En stor del af det vi opfatter fra vores medmennesker sker ubevidst, og udstillingen er en undersøgelse af det ubevidste.


Ivalo Frank (f.1975) er instruktør, projektmager og billedkunstner. Hun var projektleder ved Greenland Eyes International Film Festival, der blev vist i ni forskellige lande fra 2012 til 2015. www.ivalofrank.com

Jessie Kleemann (f. 1959) arbejder med digtning, billedkunst, dans, installationer og performance. www.jessiekleemann.com